
Det nygifte par Anders Langballe og Mette Vestergaard Huss har meget at glæde sig til i deres nye tilværelse som ægtefolk, og de har store planer for fremtiden.
I fredags blev journalist og forfatter Anders Langballe gift med sit hjertes udkårne, topadvokaten Mette Vestergaard Huss.
Her samlede de familie og venner i deres nye hjem og fejrede kærligheden med ceremoni, kagebord og bobler.
Det har de afsløret på Instagram, hvor de annoncerer, at de nu er ægtefolk.
I oktober købte de en lejlighed sammen i det indre København. Det har Anders Langballe tidligere bekræftet over for SE og HØR.
Nu er endnu et skridt i parforholdet taget, og de er nu blevet mand og kone under samme tag.
Det nygifte par fortæller, at fredag var en dejlig dag, og de har såmænd allerede planlagt, hvordan deres første bryllupsdag skal foregå.
Annonce
For her vil de fejre ægteskabet med en kæmpe kærlighedsfest.
– Første gang vi har bryllupsdag, holder vi et stort kalas. Vi har reserveret den skønneste jyske kro med plads til mange flere gode mennesker – dansant, fest og nye røverhistorier, lyder det fra gommen.
Anders Langballe er vokset op Aarhus, mens hans hustru er er født i Sønderjylland.